
Dronning Mary har mistet sin far John Donaldson, der er død i en alder af 84 år.
John Donaldson døde på Tasmanien i Australien.
Dronningen besøgte senest sin far i marts i forbindelse med statsbesøget, som hun og kong Frederik var på i Australien fra den 13. marts den 19. marts.
Og ifølge kongehusets pressemeddelelse om John Donaldsons død havde Mary og hendes far flere gode og nærværende stunder sammen i dagene efter afslutningen på statsbesøget.
I forbindelse med pressemeddelelsen og opslag på kongehusets digitale platforme kan man se et portræt af John Donaldson, som dronning Mary er fotografen bag – portrættet er dateret den 23. marts, som er den sidste dag, Mary var på Tasmanien efter dagene med statsbesøg og privat familietid i Australien.
Annonce
Det fine billede af John Donaldson er et af de sidste smukke minder om sin far, dronning Mary tog med sig hjem til Danmark efter de vigtige dage med familien i Hobart.